Andersen, Niels

I forbrydernes fodspor...

 

Boye Bandens medlemmmer, som blev dømt ved Commisionsdomstolens den 21. August 1855.

 

Niels Andersen

 

Niels Andersen er født 4. juli 1816 i Brylle Sogn.

Han optæder med tilnavnet ”Duetyv” / ”Duesnedkeren”

Han var gift med Johanne Christensdatter. Deres bopæl var ved folketællingen i 1845 Østergade i Assens. Her optræder han som Tømmermand. I ægteskabet var der 6 børn.

Parret er ved starten af retsagen separeret, og det ser ud til at Niels Andersen har opholdt sig i Aabenra ved anholdelsen i 1854.

 

Han blev i sagen sigtet for Tyveri.

Niels Andersen fik den 21. August 1855 følgende dom: 7 års Tugthus der blev afsonet i Horsens som fange nr. 299.

 

Se klip fra afhøringerne og Stambogen fra Horsens Tugthus.

 

Kilde:

Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

 

Afskrift.

 

Tirsdagen den 4. juli 1854.

For retten fremstilledes arrestanterne Tønnesen, Niels Andersen, sædvanligt kaldet Duesnedkeren eller Duetyven, der i går var bragt hertil fra ?.... hvor han i nogen tid har været i arbejde. Han blev gjort bekendt med den af arrestant Tønnesen ham betræffende afgivne forklaring hvorhos han opfordredes til sandhed, men han nægter at have deltaget i det omhandlede i Gamtofte Hospital forøvede tyveri, hvilken nægtelse han vedblev, uagtet Tønnesen, der var fremstillet, for ham gentog sin i så henseende afgivne forklaring.

 

Torsdagen den 6. juli 1854.

For retten fremstilledes arrestanten Niels Andersen. Han blev påny formanet til sandhed men vedblev uforandret sit tidligere. Han blev derefter til arresten afgiven og sagen udsat.

 

Samme dag, side 12.

Sagen blev igen foretaget og arrestanten Niels Andersen fremstillet. Han erkender nu, at det forholder sig rigtigt, at han har deltaget med Tønnesen i det af denne omforklarede tyveri på hospitalet i Gamtofte og forklarer i denne anledning yderligere, at tyveriet blev forøvet om natten på en tid, da folk var i seng, og medens nærværende arrestant stod udenfor og passede på, steg Tønnesen ind ad et vindue. Han udbragte nogle penge og en kaffemølle. Nærværende arrestant ved i det mindste ikke, at der i penge var mere end 7 rgdl., og af disse fik han ikkun 3 rgdl., så at Tønnesen, hvis der har været flere penge, selv må have taget resten. Med hensyn til kaffemøllen da tog Tønnesen straks denne hjem med sig, men da den var i stykker, lod han den bringe til nærværende arrestant, der skulle gøre den i stand, hvorefter Tønnesen atter skulle have den men derfor give nærværende arrestants kone et par klodser, hvilke hun dog ikke har erholdt. At der ved den lejlighed skulle være bleven borttaget et skørt og en trøje, nægter arrestanten at vide noget o.

 

Samme dag, side 13.

Sagen blev atter foretaget og arrestanten Niels Andersen på ny fremstillet efter egen begæring.

 

Han vedgår nu endvidere, at han for ca. 3 år siden på Bågø har forøvet et tyveri hos husmand Jeppe Jeppesen. Han havde arbejdet for denne, og da han således vidste nøje beske samt var underrettet om, at denne mand var i besiddelse af en større sum penge, begav han sig en eftermiddag til stedet. Manden var ikke hjemme, og af et chatol hvori nøglen sad, og hvori lå 3 poser med penge, udtog han den ene af disse. Han gik derefter ind i en anden stue til konen, hvos hvem han opholdt sig noget. Posen med pengene gemte han derefter ovre på øen ved et gærde og bragte dem derfra i flere forskellige gange hjem til sin bolig ved Møllehusene i nærheden her af byen og gemte dem da i en væg, dog blev de fleste af pengene bortstjålne fra dette sted, og resten har han forbrugt. Hvor mange penge han på denne måde tilvendte sig ved han ikke men antager, at det var imellem 200 – 300 rgdl. Bemeldte penge bestod i specier.