Boye Bandens medlemmmer, som blev dømt ved Commisionsdomstolens den 21. August 1855.
Anders Gerhardsen
Anders Gerhardsen blev født 19. Juni 1824 i Røjle, Vejlby Sogn, og konfirmeret 1. Søndag efter påske 1839.
Han var søn af Gerhard Jørgensen i Røjle.
Anders Gerhardsen arbejdede som smed forskellige steder på Fyn, og blev kendt som ”Røjlesmeden” – ”Broenderupsmeden” – Brenderupsmeden.”
Skudsmålbogen oplyser, at han har været gift 2 gange.
1. Ægteskab er indgået 3. Søndag efter påske 1884 i Vejlby Kirke,
2. Ægteskab bliver indgået med Karen Johansdatter den 21. Juni 1851 i Brenderup Kirke. Brenderup præsten skriver i Skudsmålsbogen 13. December 1853, at hun er afgået ved døden.
Anders Gerhardsen var meget aktiv i Boye Banden, Bl.a. var han med til indbrud i et par kirker.
Sigtelsen kom til at lyde på: For Forfærdigelse og Udgivelse af falske Penge, Tyveri og Hæleri.
Anders Gerhardsen fik den 21. August 1855, følgende dom:16 års Tugthus.
Han kom til Horsens Tugthus, hvor han afsonede sin straf som fange nr. 84.
Se Skudsmålsbogen, klip fra afhøringerne og Stambogen Horsens Tugthus:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Forhør 26-3-1854.
I forening med Anders Gerhardtsen sædvanlig kaldet Røjlemanden eller Broenderupsmeden har nærværende arrestant forøvet tyveri hos Christen Jensen i Prindsholmshuset. De brød først ind ved at opbryde en dør men bemærkede straks, at de havde taget fejl, da denne dør førte ind til kostalden, hvorfor de måtte åbne et vindue, ad hvilket Gerhardtsen krøb ind og opbrød et skab, hvoraf han udtog en pung, hvori 22 rgdl. 4 mk. bestående af sølvpenge lå, medens nærværende arrestant stod udenfor for at passe på. Da Hans Jørgensens kone i Munkestenhuset havde givet anvisning på tyveriet, fik Hans Jørgensen 7 rgdl. og konen 1 rgdl., hvorimod nærværende arrestant og Gerhardtsen delte resten.
Endvidere har nærværende arrestant i forening med bemeldte Gerhardtsen forsøgt et tyveri i Thurup Kirke, hvor de i forening søgte at opbryde døren, men da nogen kom til stede, måtte de forlade kirken uden at komme ind. På vejen derhen slog Gerhardtsen i kådhed den ene arm af de tvende da på landevejen stående vejvisere, der er af støbt jern.
Fremdeles har nærværende arrestant engang fulgt med Gerhardtsen til Odense, hvor de solgte en del talg, Hans Jørgensens kone havde smeltet af får, Gerhardtsen havde stjålet til hende. på hjemvejen derfra stjal han da 2 lagner og 1 underskørt af hvidt vadmel, der hængte på præstens gærde i Vissenberg, hvilke dele Hans Jørgensens kone fik.
Endeligen har nærværende arrestant, Gerhardtsen og Hans Jørgensen forøvet tyveri i Vissenberg Kirke. De udtog en rude, hvorefter nærværende arrestant steg ind. Gerhardtsen stod udenfor kirken og Hans Jørgensen ude på landevejen. Nærværende arrestant opbrød blokken med en harvetand og udtog i det hele 18 rgdl. 4mk. bestående af en-stykskillinger, hvilke de bragte hjem til Hans Jørgensens bolig, hvor de delte dem og har senere udgivet dem på markeder og ved lign. lejligheder. Da nærværende arrestant havde glemt sin stok i kirken, og en husmand Jochum Olsen senere udsagde for politiet, at han genkendte denne som tilhørende Gerhardtsen, skrev nærværende arrestant for at aflede mistanken i overværelse af Gerhardtsen hos et vidne ved navn Mads i Hårslev sogn et anonymt brev til politimesteren i Odense herred, der af Gerhardtsen blev lagt i en brevkasse, og i hvilket mistanken blev henledt på bemeldte Jochum Olsen.
Forhør 30-3-1854
Den anholdte Anders Gerhardtsen fremstilledes nu og afgav efter formaning til sandhed følgende forklaring og tilståelse:
I forening med arrestanten Boye har nærværende anholdte klokken mellem 10 og 11 om aftenen på en tid da de i huset værende folk, der ikke var til gilde, var i seng forøvet et tyveri hos Christen Jensen i Prindsholmhuset.
Efter at Boyes forklaring i den anledning var anholdte forelæst, erkender han den for rigtig, og navnlig for så vidt Hans Jørgensens kone havde givet anvisning på tyveriet. Dog påstår han, at det var bemeldte Boye, der steg ind ad vinduet.
I forening med samme arrestant vedgår han at have forsøgt indbrudstyveri i Thorup kirke, Baag herred. Medens ovennævnte arrestant stod udenfor, forsøgte Boye at opbryde døren, men da der kom nogen til stede, gik de bort uden at opnå deres hensigt. På vejen derfra afslog, efter hvad han påstår, Boye og ikke anholdte armen på tvende af de på landevejen anbragte vejvisere af støbt jern.
I forening med Boye har anholdte været i Odense, hvor de solgte noget talg, Hans Jørgensens kone havde afsmeltet af får og lam, der var stjålne. På hjemvejen derfra stjal de i forening i Vissenbjerg fra et gærde 2 lagner og 1 skørt, hvoraf Boye modtog det ene lagen, hvorimod Hans Jørgensens kone fik resten.
I forening med ofte nævnte Boye og Hans Jørgensen har anholdte forøvet indbrudstyveri i Vissenbjerg Kirke, i hvilken henseende han afgiver en med begge de nævnte arrestanter ganske overensstemmende forklaring og navnlig med hensyn til den stjålne sum og det brev, Boye senere skrev i anholdtes overværelse, Det i dag med den under litra F fremlagte udskrift fulgte brev blev anholdte forevist, hvorefter han vedgår, at det af ham nu omforklarede så ganske således ud som dette, uden at han dog ganske kan genkende dets identitet.
I forening med arrestanten Pranger har anholdte forøvet det af denne omforklarede tyveri i
Skovledhuset på Fjeldstrup Mark, i hvilken henseende han forklarer overensstemmende med bemeldte arrestant, og navnlig at det var anholdte, der med en medbragt dirk åbnede døren til stuen. Derimod påstår han, at Pranger også var ind i huset, og at det var ham, der tilvendte sig en barberkniv og en frakke, hvilke dele han dog senere kastede fra sig. Anholdte tog derimod lidt bønner og sukker, som han beholdt. En kone der kom til stede, stødte han til, så at hun faldt om.
Da anholdte en dag fulgte med Hans Jørgensen til arrestanten Sosmed, da disse 2 ville bytte huse, stjal de på …. i Fjeldsted 6 eller 7 ænder. 2 af dem bragte de med til Sosmed, hvorimod de gemte resten i en grøft og medtog senere disse, da de gik hjem til Munkestenhuset.
På samme mark har arrestanten og arrestant Sosmed engang stjålet et får og på Indslev Mark et lam, ligesom også anholdte alene på Fjeldsted Mark har stjålet et lam, hvilket alt var bragt til Munkestenhuset.
I forening med Anders Hansen der er til huse hos Hans Lillelund på Båring Mark har anholdte stjålet et lommeur fra en karl, der lå på vejen til Middelfart og sov. Dette ur har anholdte senere solgt i Odense til en ubekendt person.
I forening med en person nemlig Peder Sørensen, hvis nuværende opholdssted er anholdte ubekendt, har anholdte om natten, på en tid da folk var i seng forøvet et tyveri i Sletteroe, Fjeldsted sogn hos en enke, hvis navn er anholdte ubekendt. De aftog et vindue, ad hvilket Sørensen steg ind, mens anholdte stod udenfor. De stjal her 7 særke og nogle lagner samt noget sukker og bønner, hvilke koster er ligeligt fordelt, og har anholdtes senere afdøde kone modtaget hans andel, uden at han ved, hvor disse genstande er afblevne
I forening med bemeldte Peder Sørensen og en person nemlig Rasmus Pedersen fra Kolberg har anholdte forøvet et indbrud hos gårdmand Johan Jørgensen i Skov ?øjerup, hvor de antog, der var penge. Ved at nedbryde en væg ved nattetid, da folk var i seng, skaffede de tvende første sig adgang til huset, medens anholdte stod udenfor og passede på, men de kom tilbage uden i det mindste efter deres sigende at have medtaget noget.
Det er anholdte bekendt, at bemeldte Peder Sørensen og Rasmus Pedersen også har forøvet et tyveri hos en kone i Kolberg, hvor de skulle have tilvendt sig nogle penge og fødevarer, og hvor den ene skulle have truet konen, medens den anden forøvede tyveriet, men anholdte forsikrer, at han ikke har deltaget i denne gerning.
Uden andres medhjælp har anholdte sidstafvigte efterår forøvet tyveri på vejen fra Middelfart til Odense, idet han af en forbikørende vogn aflæssede 2 kufferter, der stod bagpå, hvilket han forsikrer, at han gjorde med lethed, uden at han mindes, hvordan han bar sig ad dermed, eller om kufferterne var befæstede med jernkæder. På en nærliggende mark åbnede anholdte kufferterne og udtog alt indholdet, men da han intet fandt at kunne benytte, lagde han det igen i
kufferterne, som han lod stå og borttog ikkun en lille guldkæde, en brystnål, et armbånd, en
sølvnål og en anden guldgenstand, hvis bestemmelse kan ikke kender. De tvende sidste genstande har han givet Hans Jørgensens børn. Brystnålen og armbåndet ligger nu i hans hat, der er i hans logi i smedjen i Rørbek, og kæden har han for 3 rgdl. solgt til smedesvend Josephsen, der arbejder hos smedemester Hans Pedersen i Rørbek.
Slutteligen vedgår anholdte, at han har gjort sig skyldig i forfærdigelsen af falske specier og nogle enkelte rigsdalere. I tvende stykker træ hvori der i midten af hver af dem var indgraveret en lille fordybning, nedlagde han først sand, der var gjort lidt vådt. Herpå lagde han en ægte specie eller rigsdaler og trykkede da begge stykker, der passede til hinanden tæt sammen. Efter af han dernæst havde udtaget den indlagte mønt, satte han atter stykkerne sammen og nedhældte da igennem en anbragt åbning smeltet tin. Når det støbte var bleven koldt, afskar han toppen og anbragte med en fil riller i kanterne. På denne måde har han, medens han var i Brenderup smedje støbt 4 eller 6 stk. og i Munkestenhuset en hel snes stk., på hvilket sidste sted Hans Jørgensens kone for så vidt hjalp anholdte med arbejdet, som hun holdt ilden ved lige, og anholdte beskæftigede sig med selve støbningen.
Af de i Brenderup forfærdigede mønter nægter han at have udgivet nogen med undtagelse af en, han har givet til et fruentimmer kaldet Marie Lottenborg, som hun igen har udgivet.
Af de i Munkestenhuset forfærdigede har vel Hans Jørgensen og kone været i besiddelse, men han nægter, at nogen af dem i det mindste ham vitterligt er udgivne, hvorimod han har fået dem tilbage og smeltet dem, hvilket også et tilfældet med de i Brenderup forfærdigede med undtagelse af den ene ovenfor anførte.
Forhør 31-3-1854.
For retten fremstilledes arrestanten Gerhardtsen
Næst ganske at ratihabere sin i går afgivne forklaring forklarer han, at det forholder sig rigtigt, således som det i den under det under litra D fremlagte bilag fremlagte udskrift af Odense købstads ekstrarets politiprotokol af 23. aug. f. år er anført, at han, da han stjal de tvende omforklarede kufferter af en vogn på landevejen overskar rebene, hvormed de var fastsurrede og læderhankene i kufferterne, gennem hvilke var trukket en jernkæde.
Den i bemeldte udskrift indførte fortegnelse over de i bemeldte kufferter værende genstande blev arrestanten forelæst, hvorefter han erkender, at disse ting virkelig var i de stjålne kufferter, men vedbliver han sin forsikring om, at han inden han forlod stedet nedlagde alt i kufferterne med undtagelse af de guld- og sølvgenstande, han medtog, samt den under nr. 1 anførte brevtaske, hvilken han ligeledes medtog efter at have udtaget de alle deri værende papirer, hvilke han uden nærmere at undersøge deres indhold ved sin bortgang lagde ovenpå den ene af kufferterne.
Med hensyn til de omhandlede guld- og sølvgenstande erklærer han, at han ikke tør nægte, at der muligen har været en brosche og en brystnål, men han må i så fald have tabt den ene af disse, hvorimod den anden som anført foreligger i hans hat i hans logi
De under litra B anførte ørelokker tror han må være de guldting, han har givet Hans Jørgensens børn tilligemed den anførte sølvnål. Derimod erindrer han, at der endnu var tvende sølvnåle, hvilke han har foræret den smedesvend Josephsen, der har købt guldkæden. Den ovennævnte brevtaske ligger ligeledes i hans i logiet værende hat.
På anledning vedgår arrestanten, at det forholder sig rigtigt, at han ejer en pistol, hvilken ligeledes er iblandt hans på hans logi værende ejendele. Denne bar han jævnligen hos sig og i særdeleshed ved de lejligheder, hvor han forøvede tyverier. Han havde den ladet med andehagl, og var hans hensigt dermed at forsvare sig, ifald han under sådanne gerningers uførelse skulle blive bemærket og eftersat eller anholdt.
Denne pistol såvel som nogle falske sølvpenge havde arrestanten i sine frakkelommer engang, da han havde opholdt sig hos Hans Jørgensen i Munkestenhuset, og Odense politi der indfandt sig for at foretage ransagning. Da arrestanten mærkede politiets mistanke, aftog han frakken, og Hans Jørgensens kone skjulte denne såvelsom pistolen og de falske penge, så at intet af dette fandtes af politiet. Selv skjulte arrestanten sig under høet på loftet, så at han ikke bemærkedes.
På anledning tilføjer arrestanten yderligere:
Foruden den falske specie han efter sit tidligere udsagn har givet fruentimmeret Marie Lottenborg, har han endvidere givet hende 2 falske specier og 1 falsk rgdl., hvilke hun har udgivet.
Endvidere har han fulgtes med en husmand på Brenderup Mark, Hans Clausen, og har de da i forening udgivet omtrent 10 stk. falske specier. Alle disse falske penge var dem, han havde forfærdiget i Brenderup Smedje.
Med samme Hans Clausen har han på Graderup eller Harndrup Mark hos en husmand, hvis navn han dog ikke ved i efteråret 1852 stjålet en del flæsk. De gik om natten ind ad en bagdør, der vel indvendig var forsynet med en klinke, men som kunne aftages udvendig fra med en kniv. Folkene var andetsteds henne til gilde, men om nogen var hjemme ved huset, ved han ikke. Arrestanten antager, at der vel var en 4 lispund flæsk, hvilket de delte.
Hos en mand ved navn Offer der holder kro og bor på Roerslev Mark, har nærværende arrestant i forbindelse med den tidligere nævnte Peder Sørensen forøvet tyveri. Dette skete om natten, da folkene var i seng, så vidt han mides forrige års forår. Peder Sørensen steg, medens nærværende arrestant stod udenfor og passede på ind ad et vindue, der stod åbent og tilvendte sig da her 2 kalvefjerdinger, noget sirup i et anker, en pose med mel og en messingmorter. Den sidste beholdt nærværende arrestant, og har den i det mindste tidligere været i hans svigerfaders, Johan Findsens, hus i Brenderup by, hvor arrestanten havde ophold, indtil hans kone døde. De øvrige genstande delte Peder Sørensen og nærværende arrestant.
Oplæst og ratihaberet.
Derefter fremstilledes arrestanten Pranger.
Han confronteredes med forrige arrestant, for så vidt der er uoverensstemmelser i deres forklaringer med hensyn til tyveriet i Skovledhus, hvorefter Pranger erklærer, at han også var inde i huset, efter at forrige arrestant havde åbnet døren, og er det vel muligt, at det var ham, der tog barberkniven, skønt han ikke med bestemthed kan huske det. Derimod nægter han med vished at have haft den omhandlede frakke i besiddelse.
Gerhardtsen vedbliver med bestemthed, at det var Pranger, der tog såvel frakken som kniven og nærmere overensstemmelse var ikke at tilvejebringe.