Boye Bandens medlemmmer, som blev dømt ved Commisionsdomstolens den 21. August 1855.
Anne Marie Hansdatter
Anne Marie Hansdatter er født 22. april 1821 i Gamtofte Sogn og konfirmeret i Vissenbjerg.
Hun bliver gift med Lars Tønnesen, som bliver idømt livsvarigt tugthus.
Parret har i 1855 - 5 børn, Kirsten 11 år, Ane 9 år, Kirstine 7 år, Karen Marie 6 år, Christian 3½ år.
Anne Marie Hansdatter var tidligere straffet. I 1853 blev hun idømt 1 måneds arbejde i Odense Tvangsarbejdsanstalt.
Hun blev sigtet for Tyveri og Hæleri.
Anne Marie Hansdatter fik den 21. August 1855 følgende dom: 8 års Tugthus.
Se uddrag af det første forhør og hvilken beklædning hun medbragte ved ankomsten til Odense Tugthus, samt den medsendte Relation:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Fredagen den 26. maj 1854.
Derefter fremstilledes arrestanten Lars Tønnesens hustru, Ane Marie Hansdatter. Efter at være opfordret til sandhed, og efter at hendes mand og arrestanten Jens Christensen, der var fremstillede, for hende havde gentaget deres forklaringer hende betræffende, vedgår hun at have deltaget i de 3 tyverier og afgiver i den anledning følgende forklaring:
Med sin mand fulgte hun en nat til bager Østerbyes etablissement udenfor byen, og medens hun passede på udenfor, steg han ind ad et vindue og udrakte derfra nogle flasker, uden at hun mindes, hvad de indeholdt, hvilke de hjembragte til deres bolig.
I forening med hendes mand og arrestanten Jens Christensen har hun udført det af disse omforklarede tyveri i Hjorte, og vedgår hun nu i så henseende i et og alt disse arrestanters derom afgivne forklaringer og navnligen med hensyn til, at hun og Jens Christensen stod udenfor og passede på, medens hendes mand, efter de havde brudt et hul i væggen, steg ind i huset og derfra udbragte en fjerding smør og 2 par støvler, hvilke koster de i forening hjembar. Jens Christensen fik det ene par støvler og noget af smørret.
I forening med hendes mand har hun udført tyveri i Puge Mølle, og erkender hun rigtigheden af hendes mands i så henseende afgivne forklaring navnlig med hensyn til, at hun stod i nærheden og passede på, medens hendes mand steg ind i møllen gennem en åbning, han havde tilvejebragt ved at udtage en sten nede ved foden af møllen. De tilvendte sig her noget talg og brændevin.
Efter at endvidere de af hendes mand enten alene eller i forening med andre forøvede tyverier var hende foreholdt, erkender hun foreløbigen i almindelighed, at hun stedse har været vidende om, hvilke stjålne koster hendes mand har hjembragt og afgiver derefter følgende specielle forklaring:
Fra tyveriet hos Henrik Jørgensen har hun ikke modtaget garn, hvorimod dette af hendes mand er bragt til Hans Markussens kone. Derimod modtog hun herfra en særk, som hun endnu har hjemme og noget lærred. Da imidlertid kosterne blev fundne hos Hans Markussens kone, turde hun ikke beholde dette lærred men gav det til Søren Frederiksens (Søren Smeds) kone, der var vidende om, hvorfra det hidrørte, og som deraf har syet 2 særke. Af noget af lærredet har Hans Markussens kone syet en sæk og et forklæde til arrestanten Faurskov og har selv endnu noget af det.
Den tekedel hendes mand stjal hos Østerbye, har hun ikke haft med at bestille, da hun selv har bragt den til Markussens kone.
Fra Iver Rasmussen har hun modtaget noget garn og noget kage, men garnet er brugt og kagen spist.
Fra Niels Hannibalsen har hendes mand ikke hjembragt brød, og hvad penge han har haft, har han selv beholdt. Hun har engang af ham modtaget noget smør og ost, men hun ved ikke, om dette var stjålet i Millinge.
Ligeledes har han engang hjembragt et brød, men hun ved ikke, om det var taget i Saltofte.
Fra tyveriet i Aborrehus har hun modtaget 1 ost men ikke andre genstande, hvorimod hun antager, at Hans Markussens kone har fået en del derfra.
Det er arrestantinden ubekendt, at hendes mand har stjålet i Hjerup. Der er en sav på deres bopæl, men om den hidrører derfra, ved hun ikke.
Der er rigtigt, at hendes mand forskellige gange har hjembragt kartofler, men om disse har været stjålne, ved hun ikke.
Hun har ikke af sin mand modtaget uld, der skulle været stjålet i Barløse.
Arrestantinden har forskellige gange modtaget fødevarer af hendes mand, men han har som oftest sagt, at de var købte.
Med hensyn til hvad Hans Steensen, Rasmus Steensen og Klodsmageren har foretaget sig hjemme hos hende, engang hun var alene hjemme, og navnlig at Hans Steensen og Klodsmageren, medens Rasmus Steensen blev hjemme for at passe på, at arrestantinden ikke skulle gå bort, på Lundager Mark stjal et Mads Jensen tilhørende får, hvilket de bragte hjem på arrestantindens bopæl og der slagtede samt tvang hende til at stege det , idet Klodsmageren true
de hende med en kniv, forklarede hun ganske overensstemmende med hendes mand.
Slutteligen nægter arrestantinden på det bestemteste at have opfordret enten hendes mand eller nogen anden til at stjæle.