Boye Bandens medlemmmer, som blev dømt ved Commisionsdomstolens den 21. August 1855.
Mads Larsen.
Mads Larsen er født 5. juni 1796 i Kavslunde Sogn.
Han blev den 23. Marts 1832 gift med Sara Nielsdatter i Brenderup Kirke.
I folketællingen 1840 for Brenderup Sogn bor parret med deres 3 børn i Holse By.
Hustruen Sara Nielsdatter og sønnen Hans Jørgen Madsen bliver straffet i samme sag.
Han bliver sigtet for Udgivelse af falske Penge og Hæleri.
Mads Larsen fik den 21. August 1855 følgende dom: 3 års Forbedringshus.
Se klip fra afhøringerne:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Fredagen den 21. april 1854.
Retten blev sat på rådstuen i Middelfart og administreret af den ordinære dommer mens protokollen i skrivers forfald blev ført Christian Friis.
Dommeren bemærkede, at den under sagen nævnte husmand Mads Larsen fra Åhøjrup i går var foranstaltet indbragt hertil tillige med hans hustru Sara og var hensat under bevogtning, hvorimod deres søn Hans Jørgensen eller som hans rette navn skal være Hans Jørgen Larsen endnu ikke var antruffen. Dommeren fremlagde under litra EE en fortegnelse over de koster, der under foretagen visitation af politibetjentene Møller og Knudsen var forefundne på bemeldte personers bopæl.
For retten fremstilledes forrige komparentindes mand. Næst at navngive sig Mads Larsen og at forklare at være født 1796 samt for tyveri at være straffet med fængsel på vand og brød i 10 dage, afgiver komparenten efter at være formanet til sandhed følgende:
Han mindes ikke med bestemthed, hvor længe det er siden, at Boye først kom i deres hus men antager, at det kan være 5 - 6 år. Men derimod har han først i løbet af sidstafvigte år begyndt at bringe forskellige genstande til dem, og erkender han således, at de har modtaget samtlige de på den under litra EE anførte fortegnelse specificerede koster, hvilke han efter forevisning genkender, idet han derhos bemærker, at han ikke ved, hvorvidt de 2 af hans kone anførte lagner er deres egne eller bragt af Boye, hvorimod hans kone bedre ved besked herom. Ligeså lidt ved han, om de skulle have modtaget flere sådanne genstande. At Boye har bragt flæsk og kaffebønner i huset, er komparenten ubekendt, hvorimod han vel ved, at han har bragt tvende levende får.
Boye har vel aldrig ligefrem sagt, at det han således bragte var stjålet, men komparenten erkender, at han ligeså vel som hans kone desuagtet nærede tvivl om, at det virkelig var stjålet.
På anledning vedgår komparenten yderligere, at han vel har set, at Boye for flere år siden har støbt falske penge i deres hus, og så han også, at hans kone var behjælpelig med smeltningen, der skete i en dem tilhørende potte, der blev sat på ilden i kakkelovnen. Han nægter imidlertid selv at have taget nogen virksom del i denne gerning, hvortil han ikke gav sit samtykke men endog ytrede sin misfornøjelse derover uden dog at nedlægge noget bestemt forbud derimod eller at søge at forhindre det. Derimod tilføjer han, at han fandt de støbte penge meget dårlige, hvorfor der heller ikke blev gjort noget forsøg på at udgive dem, men Boye tog dem selv med sig.
Endelig vedgår komparenten, at Boye senere uden komparenten nærmere kan bestemme tiden har bragt falske penge i deres hus, hvilke han har støbt andre steder. Hvor mange han har bragt, ved komparenten ikke, da han selv kun har set en hel og en halv specie af disse falske penge. Denne sidste har komparenten selv udgivet et sted i Brenderup til en kone, der hedder Sidsel, der har en lille handel, og den hele specie har komparentens søn udgivet til en mand, der hedder Andreas og bor i skovhaven bag Brenderup. Denne bragte imidlertid senere den falske specie tilbage, som derefter blev tilintetgjort.
Derefter fremstilledes arrestanten Mads Larsen, der på anledning yderligere forklarer:
Arrestanten havde vel forinden Boye under støtte af arrestantens kone hjemme hos arrestanten støbte de omforklarede penge hørt Boye omtale, at han kunne gøre dette, men hvilken aftale der senere var mellem arrestantens kone og Boye, navnlig om førstnævnte anmodede Boye om at støbe pengene og hvem, der når de var færdige, skulle have disse, nægter arrestanten at vide.
Med hensyn til de falske penge Boye senere bragte i huset, og navnlig om den rigsdaler nærværende arrestant modtog og udgav, da erindrer arrestanten ikke, om han bad Boye om at give sig den rgdl., om hvilken det var ham vel bekendt, at den såvel som de øvrige hvoraf Boye var i besiddelse og navnligen den specie arrestantens svigersøn modtog var falske, eller om Boye selv tilbød at forære arrestanten den, men i ethvert tilfælde har arrestanten ikke betalt ham for den, og bemærker arrestanten, at Boye jævnligen når han kom til dem fik sin underholdning hos dem, og var det hovedsagelig til gengæld herfor, at han bragte såvel disse falske penge som de omforklarede stjålne koster.
Arrestanten nægter på det bestemteste nogensinde at have opfordret Boye til at støbe falske penge eller gjort aftale med ham om at udgive, når de var færdige.