Boye Bandens medlemmmer, som blev dømt ved Commisionsdomstolens den 21. August 1855.
Thomas Rasmussen
Thomas Rasmussen er født 21. oktober 1829 i Asperup Sogn.
Han var søn af Rasmus Thomsen og Anne Cathrine Larsdatter i Baaring Skov.
Ved anholdelsen var han soldat ved 6. Dragonregiment, 4. Eskadron.
Han blev sigtet for Tyveri.
Thomas Rasmussen fik den 21. August 1855 følgende dom: 8 års Tugthus.
Se klip fra afhøringerne og Stambogen Horsens Tugthus:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Onsdagen den 9. august 1854.
Dommeren fremlagde under ltr. L.L.L.L. en rapport af d.d.
Den iflg. samme rapport her i dag tilstedebragte Thomas Rasmussen blev fremstillet. Efter formaning til sandhed afgiver han følgende tilståelse:
I forening med arrestanten Hans Pedersen, sædvanlig kaldet Hans Slagter har arrestanten forøvet et tyveri i Baaring hos Niels Pedersen Bülow, der dengang var til huse hos sin fader Peder Nielsen på Baaring Mark.
Det udførtes om natten, da folk var i seng, og udførtes tyveriet ved indstigning gennem et vindue, hvorved dog arrestanten forsikrer, at det ikke var ham men derimod Hans Pedersen, der steg ind ad vinduet, medens arrestanten stod udenfor og passede på, hvilken forklaring han vedbliver, uagtet Hans Pedersens forklaring i så henseende forholdtes ham.
Efter Hans Pedersens og Niels Peder Bülows forklaringer dette tyveri betræffende var arrestanten forholdt, vedbliver han, at det ikke var ham men Hans Pedersen, der steg ind ad vinduet men erkender for øvrigt rigtigheden af disses forklaringer navnlig med hensyn til lokaliteterne og de bortstjålne genstande, idet han specielt bemærker, at han erholdt et par bukser og noget uldgarn, hvilke genstande han bragte til den såkaldte madam Gravis. At der var skjorter, mindes han i det mindste ikke. Den af Bülow på de ikke tilstedekomne genstande ansatte værdi, finder arrestanten rigtig.
Fremdeles vedgår han, at han for et år siden i forening med arrestanten Hans Pedersen har forøvet tyveri hos gårdmand Jørgen Nielsen i Asperup. Også dette udførtes om natten, på en tid da folk var i seng, og forsikrer han, at såvel han selv som Hans Pedersen ved denne lejlighed steg ind ad et vindue.
Efter at såvel arrestanten Hans Pedersens som gårdmand Jørgen Nielsens i Asperup og husmand Lars Larsens kone i Vejlbye, Ane Marie Christiansens forklaringer dette tyveri betræffende var arrestanten forelæst navnlig med hensyn til lokaliteterne, de bortstjålne genstande og de på disse ansatte værdier erklærede han, at han intet derimod havde at erindre, kun at han vedbliver, at såvel han som Hans Pedersen steg ind ad vinduet for at forøve tyveriet.
Fremdeles vedgår arrestanten, at han for omtrent et år siden i forening med arrestanten Anders Hansen har forøvet tyveri hos gårdmand Jørgen Jensens enkes søn, Jens Andreasen i Kjærby. Efter at bemeldte arrestants i så henseende afgivne forklaring var ham forelæst, forsikrer han imidlertid, at han ikke ved den lejlighed steg ind ad et vindue, hvorimod han stod ved siden af, medens Anders Hansen, der var kendt på stedet, steg ind, hvorefter arrestanten gik noget længere bort, indtil Anders Hansen kom til ham med de stjålne koster. Med hensyn til disse finder han intet at bemærke mod ofte nævnte arrestants forklaring. Ej heller har han noget at erindre mod Jens Andreas Jørgensens og dennes moders, Marie Andersdatters, gårdmand Jørgen Jensens enkes forklaringer dette tyveri betræffende, hvilke blev ham forelæst navnlig med hensyn til lokaliteterne, de bortstjålne genstande og de på de ikke tilstedekomne genstande ansatte værdier.
Derefter forelæstes arrestanten Ane Marie Jørgensens, Roisøes separerede hustrus forklaring, mod hvilken han intet havde at erindre, kun at han forsikrer, at han ligefrem har sagt til hende, at de ting han bragte hende var stjålne. Han har vel modtaget nogle penge af hende men mener dog ikke, at det er fulde 10 rgdl.
Endvidere forevistes arrestanten samtlige iflg. rapporterne P.P., S.S. og U.U. tilstedebragte genstande samt frakkerne nr. 104 og 105, og idet han vedkender disse såvel som Roisøes separerede hustrus forklaring, fandt han intet mod de på samme ansatte værdier at erindre.