Boye Bandens medlemmmer, som blev dømt ved Commisionsdomstolens den 21. August 1855.
Lars Tønnesen
Lars Tønnesen blev født 30. december 1818 i Mygind, Holevad Sogn.
Han var søn af Husmand i Mygind Tønnes Pedersen.
Lars Tønnesen’s Skudsmålsbog, som findes på RA, giver billedet af en flittig, ærlig og trofast ung mand.
I afhøringen af ”Boye Banden” kan der i referatet fra afhøringen i Assens den 16. Maj 1854 læses følgende: ”Lau Tønnesen, der for tiden hensidder i Tugt- og Forbedringshuset i Odense, i forrige aars foraar har forøvet nogle Indbrudstyverier i Kjerte Sogn, Wedellsborg Birks Jurisdiction.”
Sigtelsen kom til at lyde på tyveri. Hans hustru, Ane Marie Hansdatter blev sigtet og dømt i samme sag.
Lars Tønnesen fik den 21. August 1855 følgende dom: Livsvarigt Tugthus.
Straffen blev afsonet i Horsens Tugthus.
Se klip fra afhøringerne, Skudsmålsbogen og Stambogen Horsens Tugthus:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Dommerne fremlagde under BBB en udskrift af Bågs herreds politiprotokol påbegyndt den 6. februar d. år og endt d. 18 ds.
Derefter fremstilledes arrestanten Jens Christensen. Han blev opfordret til sandhed, hvorefter han afgiver følgende forklaring:
Med hensyn til tyveriet hos Henrik Jørgensen i G .. da er det rigtigt, at de alle 3 var samlede hos Lars Tønnesen og talte om at forøve et eller andet tyveri, og foreslog Tønnesens kone bl.a., at de skulle stjæle et sted på ? …, men dette var dem for langt borte. De gik da ud af huset uden endnu at være bleven enige, men da de var komne ud på vejen foreslog arrestanten Faurskov, at de skulle stjæle hos Henrik Jørgensen, som var ham bekendt, og da de havde samtykket deri, gik de til stedet og ud i haven. Hvorledes vinduet der blev åbnet, så arrestanten ikke, hvorimod han så, at Tønnesen steg ind ad vinduet, medens nærværende arrestant og Faurskov stod udenfor og passede på. Da imidlertid Tønnesen blev temmelig længe borte, blev nærværende arrestant bange og gik om i en gyde og derfra bort fra gerningsstedet men blev på Bankenborg (?) Mark. På marken delte de kosterne, og fik nærværende arrestant for sin del en pose, noget lærred og noget garn, men da han ikke turde bringe det hjem med sig, gemte han det i en hæs på Assens Mark, hvor det senere er bleven funden, så han selv intet har fået deraf. Den ommeldte pose har arrestanten genkendt i retten.
Arrestanten nægter på anledning at have været til stede på Faurskovs bolig, da denne har erholdt udleveret en sæk og et forklæde, hvorimod han vel har hørt omtale, at han skal have fået disse genstande efter tyveriet hos Henrik Jørgensen, men nægter at vide, hvem der har syet dem.
Med hensyn til tyverierne der er udførte hos bager N. P. Østerby, forklarer han, at han 2 gange har deltaget med arrestanten Faurskov heri. Den første gang var medens Lars Tønnesen sad arresteret her i byen. De fulgtes da ad til Østerbys hus, og da de fandt en bagdør åben, gik de begge 2 derind, hvor de tændte lys, og hvor de tilvendte sig nogle flasker vin og deslige, idet han bemærker, at lemmen til kælderen stod åben. Det stjålne bragte de til Tønnesens bolig, hvor de drak det, hvorved arrestanten bemærker, at det var Tønnesens hustru, der havde opfordret dem til at begå bemeldte tyveri, medens han sad arresteret, for at det dog kunne ses, at det ikke var ham, der forøvede alle tyverierne.
Nogen tid senere da Tønnesen var løsladt af arresten, gik nærværende arrestant og Faurskov ud til denne. Da de på vejen passerede Østerbys ejendom, var døren der lukket, men skaffede Faurskov sig adgang igennem et vindue, medens nærværende arrestant stod udenfor og passede på, uden at nærværende arrestant så, hvorledes han fik vinduet op. Faurskov tændte lys, men om han opbrød kælderlemmen, ved arrestanten ikke. Faurskov rakte ud ad vinduet nogle flasker vin og øl, som nærværende arrestant tog imod, uden at han nøjere ved, hvor mange flasker det var. Desuden tilvendte Faurskov sig en kasse cigarer, nogle lys og lignende genstande, hvilke han skjulte på marken.
Efter de havde drukket noget af vinen, gik de med de øvrige drikkevarer til Tønnesen, hvor disse blev fortærede. Da de gik bort, fulgte Tønnesen med hen til Østerbys sted, hvor han steg ind ad det nævnte vindue, som nærværende arrestant påviste, og efter han var kommen derind, gik nærværende arrestant og Faurskov her til byen, idet sidstnævnte på vejen medtog cigarerne og de andre genstande, han havde gemt, og som han bragte hjem på sin egen bopæl.
Med hensyn til tyveriet i Hjorte forklarer arrestanten, at han og Lars Tønnesen og dennes kone fulgtes dertil efter aftale i den hensigt at forøve tyveri. Da de var komne til stedet, blev nærværende arrestant først stillet på vejen ned til haven for at passe på, om nogen skulle komme, hvorimod Tønnesen og hans kone gik ind til selve huset. Noget efter blev der imidlertid kaldt på arrestanten, og da han kom til stede, bragte Lars Tønnesen som var indenfor 1 fjerding smør og 1 á 2 par støvler ud ad vinduet, hvorpå han selv sprang ud af dette.
Arrestanten ved ikke med vished, hvorledes han var kommen ind, men tror at han havde gennembrudt en væg. De gik derefter bort med kosterne, og på vejen gik nærværende arrestant fra de andre uden at få nogen andel men har senere fået et par støvler og lidt snus, uden at han ved, om det var derfra eller ej.
Med hensyn til tyveriet hos gårdmand Iver Rasmussen i Melby forklarer arrestanten at han, da
Lars Tønnesen skaffede sig adgang, stod lidt borte for at passe på, så han ikke nøje kunne se, hvorledes Tønnesen kom ind, men tror han sikkert, at sidstnævnte først har udtaget et vindue, og da han deri forefandt jernstænger har slået et hul i muren, gennem hvilket han skaffede sig adgang. Efter at nærværende arrestant nogen tid havde stået vagt, kaldte Tønnesen på ham, og da han derfor kom til stede, så han, at der var stænger for vinduet, og såvidt han i mørket kunne skønne, at der var et hul på væggen, igennem hvilket Lars Tønnesen selv kom ud, efter han igennem vinduet havde udkastet en pose med uldgarn, som nærværende arrestant tog i besiddelse. Lars selv medbragte …. og nogle lys, hvilket sidste tilligemed uldgarnet blev skjult i en hæs. Hvad der videre blev deraf, ved arrestanten ikke, uden for såvidt han selv senere har modtaget lidt garn som sagdes at hidrøre derfra. Det udførtes efter hvad han antager kl. henad 11. Folkene var i seng, men Tønnesen sagde senere, at han havde hørt manden stå op.
Med hensyn til tyveriet hos Niels Hannibalsen på Aborre Mark forklarer arrestanten yderligere at Tønnesen, som anført havde lovet nærværende arrestant, at denne skulle få sit tilgodehavende 6 rgdl., men da han kom ud til ham, havde han ingen penge, og arrestanten antager således, at Lars har været underrettet om, at Hannibalsen var i besiddelse af penge, af hvilke han håbede at kunne sætte sig i besiddelse, hvorfor han også overtalte nærværende arrestant til at deltage i tyveriet. Da de ankom til gerningsstedet, så nærværende arrestant, der blev stående udenfor og passede på, at Tønnesen krøb ind ad et vindue, der var sømmet til udvendig fra. Hvor mange penge Tønnesen fik, ved arrestanten ikke, men han betalte ham hans tilgodehavende 6 rgdl., og arrestanten har senere hørt, at Hannibalsen skal have mistet 13 á 14 rgdl. Folkene var i seng, da dette tyveri udførtes, og arrestanten antager, at kl. har været henad 11.
Med hensyn til tyveriet i Millinge forklarer arrestanten, at han fulgte med til den omhandlede Zacharias på Hårby Mark for at besøge denne, uden at der dengang var tale om, at der skulle forøves tyveri. Først efter de var komne til ham, og da de havde drukket en del brændevin, blev dette bestemt, og de begav sig da til Millinge, hvor Zacharias var bekendt. Da de ankom til stedet, var folkene oppe, og de gik derfor atter bort, og nærværende arrestant stod i den formening, at tyveriet skulle opgives. De vendte imidlertid tilbage igen, og Tønnesen samt Zacharias gik bort fra nærværende arrestant. Da han imidlertid noget efter mødte dem, gav de ham et par poser med oste, hvorpå de atter gik bort og bragte noget senere en fjerding smør, uden at nærværende arrestant ved hvorledes, de havde sat sig i besiddelse deraf. De gik tilbage til Zacharias bopæl, hvor nærværende arrestant fik lidt af smørret og 2 oste.
Med hensyn til tyveriet i degneenken Rasmussens gård henholder arrestanten sig ganske til sin forklaring til det under litra BBB fremlagte forhør, idet han vedbliver, at han og Jørgen Bubell stod vagt udenfor, medens Tønnesen steg ind ad et vindue og der stjal 4 brød og et lille tørklæde. Dette sidste fik nærværende arrestant og derhos et brød. Tørklædet er imidlertid opslidt og brødet spist. Den and der ved den lejlighed blev slået ihjel i …. mølledam, tror arrestanten, at Bubell fik.
Slutteligen nægter arrestanten på det bestemteste at have deltaget i tyveriet i Hjerup, hvorimod han påstår, at disse tyverier er udførte af Lars Tønnesen, en person kaldet Søren Smed og Hans Nielsen, der nu skal bo hos en mand i eller ved Melby.