Broendemandens banemænd

I forbrydernes fodspor...

 

Hvem var forbryderne og hvad dømmes de for?

 

Jens Henrik Christiansen Boye dømmes, for mordet på Broendemanden, udgivelse og udfærdigelse af falske penge samt tyverier.

21. august 1855 afsiges der dom: Boye skal halshugges og bagefter lægges på hjul og stejle.

Dommen ankes.

29. maj 1856 stadfæstes dommen, men et flertal af dommerne indstillede dog, at han ikke skulle lægges på hjul og stejle.

 

Christen Hansen Sosmed dømmes for meddelagtighed i mordet på Broendemanden, udfærdigelse og udgivelse af falske penge samt tyverier.

21. august 1855 afsiges der dom: Sosmeden skal halshugges og lægges på hjul og stejle.

Dommen ankes.

Ved domsafsigelsen den 29. maj 1856 indstiller et flertal af dommerne ham til benådning, således at dødsdommen ændres til, at han skal kagstryges og derefter sættes i tugthus for livstid.

 

Anders Hansen Sørensen Pranger, for meddelagtighed i mordet på Broendemanden, udfærdigelse og udgivelse af falske penge samt tyverier.

21. august 1855 afsiges der dom : Pranger skal halshugges og lægges på hjul og stejle.

Dommen ankes.

Ved afsigelsen af dommen den 29. maj 1856 indstillede et flertal af dommerne ham til benådning, således at dødsdommen ændres til, at han skal kagstryges og derefter sættes i tugthus for livstid.

 

Ændringer i dommene var Justitsministeriet enige i og indstillede til Kongen, at sådan skulle det være.

 

Kong Frederik den VII – kendt som Frederik folkekær - godkendte afgørelsen.