Brandforsikring 1877

Taksationen i 1877 viser, at der er da var bygget yderligere 2 fag på vestlængen og indretningen ændret således, at beboelsen var blevet reduceret fra 4 til 3 fag. Det passer godt med, at det nuværende stuehus blev opført i 1859, og at beboelsen i vestlængen blev gjort mindre og nu fungerede som aftægtsbolig.


B. Hus i vest, 9 fag, langt 22 1/2 alen, dybt 9  1/2 alen, højt 3 ½ alen. Bindingsværk i eg og gran-overtømmer, stråtag. Udvæggene muret med brændte sten, 1 skorsten af rå og brændte sten og de fornødne døre og vinduer, husets alder, ca. 60 år (altså fra ca. 1817) Da det er godt vedligeholdt og for 2 år siden (altså i 1875) er sat nyt overtømmer og tag på det, ansættes det således til forsikring uden fundamenter. Der er indrettet 3 fag til kostald, 3 fag til Beboelse med sammenpløjet bræddeloft og ditto til gulv, 3 fag huggehus m.m.