Boye Bandens medlemmmer, som blev dømt ved Commisionsdomstolens den 21. August 1855.
Hans Hansen, Klodsmager
Hans Hansen er født 12-3-1809 i Svindinge Sogn, Gudme Herred.
Han har været gift, men i 1855 oplyses det, at han er enkemand og far til 6 børn.
Ifølge forskellige kilder boede han i Flemløse Sogn.
Præsten fra Flemløse var en flittig besøgsven for ham i Horsens Tugthus.
Fra 1859 er det især Kirsten Hansdatter, Flemløse, der kommer på besøg.
Koldsmageren har 2 gange tidligere været straffet med 10 Dage på Vand & Brød.
Han blev sigtet for Tyveri.
Hans Hansen fik den 21. August 1855 følgende dom: 8 års Tugthus.
Se klip fra afhøringerne og Stambogen Horsens Tugthus:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Søndagen den 18. juni 1854.
Derefter fremstilledes Hans Hansen sædvanlig kaldet Klodsmageren, der ligeledes i går aftes var bragt her til stede. På anledning forklarer han, at han engang i fjor forår har deltaget i et tyveri hos en mand, der kaldes Nymanden i Jordløse. Foruden komparenten deltog heri Ploug samt Peder Nielsen og skomageren Lars Hansen fra Hillerslev. Det udførtes på en tid, da folk var i seng, og medens komparenten stod i nogen frastand for at passe på, om vægteren som holdtes i byen skulle komme til stede, gik de 3 andre hen til stedet, og steg Ploug her op på ryggen af den ene af dem og krøb op på taget, hvor han brød hul og krøb ned igennem det. Det er i det mindste ikke komparenten bevidst, at de der erholdt dem andet end nogle fødevarer, og navnlig modtog han selv et stykke flæsk.
Mandagen den 19. juni 1854.
For retten fremstilledes arrestanten Hans Hansen Klodsmager. Han blev under forehold af de andre arrestanters udsagn ham betræffende formanet til sandhed, men idet han ganske ratihaberer sin i går afgivne forklaring, nægter han forøvrigt at have gjort sig skyldig i nogetsomhelst ulovligt.
Sagen blev igen foretaget og arrestanten Hans Hansen Klodsmager fremstillet. Efter ny formaning til sandhed vedgår han med arrestanten Tønnesen at have deltaget i det af denne omforklarede tyveri hos en gårdmand i Velsmose og efter at være forelæst Tønnesen i så henseende afgivne forklaring finder han intet derimod at erindre navnlig med hensyn til, at det udførtes om natten og på den måde, at de indbrød en væg, gennem hvilken Tønnesen steg ind, samt at de der tilvendte sig et lispund garn og en del flæsk.
Fremdeles vedgår arrestanten, at han har deltaget med arrestanten Tønnesen og arrestanten Hans Steensen i et tyveri hos en mand på den anden side af Højerup, hvilken gård er en udflyttergård fra Vøjstrup, Broby sogn. Også dette udførtes på en tid, da folk var i seng, medens nærværende arrestant stod i nærheden og passede på, steg Tønnesen ind ad et vindue, hvorefter han, såvidt arrestanten ved, åbnede en dør, gennem hvilken Hans Steensen gik ind. De tilvendte sig her 2 fjerdinger smør, hvilke blev bragt hjem til nærværende arrestants hus, hvor de blev nedgravede i en tørvegrav, hvorfra de tvende andre den følgende aften afhentede dem, uden at nærværende arrestant fik noget deraf, idet de lovede ham penge for hans andel men senere ikke betalte ham.
Fremdeles vedgår arrestanten, at han en aften havde indfundet sig tillige med Rasmus og Hans Steensen på Lars Tønnesens bolig. Denne var ikke selv til stede men derimod hans kone. Medens de opholdt sig her, gik Hans Steensen, og som han forsikrer ikke nærværende arrestant men Rasmus Steensen ud og stjal et får, hvilket de bragte til Tønnesens bolig, hvor det blev slagtet og fortæret med undtagelse af en del, som Hans Steensen tog med sig hjem.
Torsdagen den 20. juni 1854.
Endvidere fremstilledes arrestanten Hans Hansen Klodsmager. Efter ny opfordring til sandhed forklarer arrestanten følgende: I sidstafvigte forår antraf arrestanten hændelsesvis i Gjesteløv en person ved navn Bruun, som arrestanten ikke tidligere har kendt. De kom da til at følges ad, og omtalte Bruun da, at han havde til hensigt at forøve et tyveri i en gård kaldet Skridtskov ved Salby by samt opfordrede nærværende arrestant til at deltage deri. Da de kom forbi arrestanten Plougs hus, gik de derind, dels da de var tørstige, dels fordi Bruun omtalte at ville have Ploug med ved tyveriet. Bruun og Ploug talte også ene sammen, men var ikke blevne enige derom, hvorimod Ploug lånet Bruun, der var iført et par meget store træsko et par sko. Bruun og nærværende arrestant gik derefter til gerningsstedet, men da de var kommet i nærheden deraf ved en lille bro, og nærværende arrestant hørte, at hundene gjorde megen støj, blev han ængstelig og turde ikke gå videre, hvilket han også tilkendegav Bruun, hvorimod han lovede at vente på denne på samme sted. Bruun gik da også til stedet, hvorefter han efter nogen tids forløb kom tilbage og sagde at have forøvet tyveriet ved at stige ind igennem et vindue
Han medbragte en del klæder, noget vadmel og hvergarn og iførte sig straks på stedet de stjålne klæder, hvorimod han kastede sine egne i et nærliggende åløb. En pakke med forskellige genstande navnlig noget lærred og en del fødevarer lod han, da nærværende arrestant, hvem han tilbød alt dette, ikke ville modtage det ligge i skoven, hvorpå de fulgtes ad til Odense. Her solgte Bruun vadmelet og en del hvergarn, uden at nærværende arrestant dog ved, hvor han solgte det. Nærværende arrestant medtog kun et lille stykke hvergarn, som senere er taget i bevaring af Båg herredskontor, hvor nærværende arrestant har afgivet forklaring i anledning af det omhandlede tyveri.
Slutteligen vedgår arrestanten Hans Hansen Klodsmageren med hensyn til det tyveri, hvori han har deltaget med den omhandlede Bruun, at det ikke forholder sig rigtigt, at han lod sig afskrække af hundene, hvorimod han erkender, at han gik lige hen til huset og stod tæt udenfor, medens Bruun krøb ind ad vinduet, ligesom han også tog imod kosterne, som Bruun kastede ud ad dette.
Endnu tilføjer han, at Bruun samme nat, tæt ved det sted hvor det før omtalte tyveri blev forøvet, stjal et stk. lærred, der lå i en have, og her var det, at nærværende arrestant ikke kom i nærheden, da han frygtede for hundene. Dette stk. lærred solgte Bruun i Odense. hun husker, at de var gået ind ad vinduet og med en kløvhammer, de havde fundet på marken opbrudt blokken. Den følgende dag så arrestantinden, at bemeldte personer samt hendes mand i bryggerset, hvor Pranger dengang havde sin seng delte de stjålne penge, der kun bestod af 4 rgdl. størstedelen i kobbermønter. Af disse fik arrestantinden ingen.