Boye Bandens medlemmmer, som blev dømt ved Commisionsdomstolens den 21. August 1855.
Anders Nielsen, Astofte.
Anders Nielsen er født 27-12-1821 i Tommerup Sogn.
Han bliver 8. April 1843 i Orte Kirke gift med Ane Nielsdatter, Frøbjerg Mark, Orte. Parret bliver forældre til 5 børn.
Han overtager svigerforældrenes gård i Frøbjerg.
I forbindelse med overtagelsen bliver det aftalt, at Ane Nielsens’s søster senere skal have udbetalt 1000 Rgd. Disse penge kan Anders Nielsen ikke skaffe.
Han bliver sigtet for ildpåsættelse på sin gård.
Ved anholdelsen i 1854 opholder han sig i Astofte, som ligger i Feuling Sogn, Malt Herred, Ribe Amt, og som juridisk hører under Mechlenborg Birketing
Ander Nielsen fik den 21. August 1855 følgende dom: 8 års Tugthus.
Se klip fra afhøringerne og Stambogen Horsens Tugthus:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Løverdagen den 3. juni 1854.
Sagen blev igen foretaget.
Dommeren fremlagde under ltr. HHH en udskrift af Gjerding (?) herreds fogedprotokol og under ltr. III en udskrift af Båg herreds politiprotokol samt bemærkede, at den omhandlede gårdmand Anders Nielsen sidstafvigte nat var bragt her til byen.
Efter formaning til sandhed og efter at være gjort bekendt med de oplyste omstændigheder ham betræffende, afgiver fremstillede følgende forklaring og tilståelse:
For noget over 11 år siden blev han gift med Ane Nielsdatter, datter af afdøde gårdmand Niels Nielsen, der ejede en gård kaldet Frøbjerglund på Frøbjerg Mark, og erholdt fremstillede ved dette giftermål på grund af en testamentarisk disposition af den afdøde bemeldte gård, dog således at hans kones søster tillagdes 1000 rgdl., der skulle henstå i gården, men som kunne opsiges, når bemeldte søster indlod sig i ægteskab.
Bemeldte søster giftede sig med husmand og smed Rasmus Hansen i Ørsted og ½ år efter nemlig i året 1848 opsagde denne mand den ovennævnte kapital til erholdning, såvidt han mindes i december sm.år. Fremstillede kom herved i forlegenhed, da han ikke øjeblikkelig vidste, hvorledes han skulle tilvejebringe de ommeldte 1000 rgdl. Der henstod i gården foruden bemeldte 1000 rgdl. endnu 800 rgdl., uden at han mindes, hvilken af disse kapitaler stod på 1. og hvilken på 2. prioritet, og det ville vel derfor ikke være ham muligt at tilvejebringe et lån og således berigtige sagen, men det forekom ham da bekvemmere, når han kunne få gården afbrændt, hvorved han ville komme i besiddelse af rede penge, og besluttede han sig da også dertil, og traf han derom aftale med arrestanten Jens Andersen Rytter, der boede lige ved fremstilledes gård.
Når denne aftale blev truffen, eller hvor længe siden forinden ilden blev påsat, mindes fremstillede ikke men kun, at det var en bestemt aftale, at Jens Rytter skulle gøre det og derfor have en betaling af 50 rgdl.
Dagen før ildspåsættelsen fuldførtes aftalte fremstillede endnu med bemeldte Rytter, at ilden skulle påsættes den følgende dag, og at det skulle ske henad aften, idet fremstillede den dag ville køre her til byen for således at afvende mistanke fra sig selv, når han var fraværende på den tid ilden udbrød. Hvorfor det just skulle udføres om aftenen og ikke om dagen, ved fremstillede ikke at anføre nogen grund for. Hvor ilden skulle påsættes blev ikke nærmere aftalt.
Overensstemmende med denne aftale kørte fremstillede også den pågældende dag her til byen, hvor han besørgede forskellige ærinder og tog hjem ud på eftermiddagen. På hjemvejen var han inde hos smeden på Frøbjerg Mark i aftenstunden og hos indsidder i Frøbjerg Jens Nielsen, men han nægter, at han tog disse steder ind for at vente, indtil han fik underretning om ildens udbrud. Imidlertid erfarede han dette under sit ophold hos sidstnævnte mand og kørte da hjem, men ved hans ankomst var gården ganske udbrændt. På spørgsmål nægter fremstillede at have tænkt på, at muligen hans kone, børn eller gårdens andre beboere kunne komme i fare ved ilden og nægter i det hele nøjere at have overtænkt følgerne af denne gerning.
Af de 50 rgdl. han havde lovet Jens Rytter, udbetalte han ham noget senere 25 rgdl. og erklærede, at han ikke udbetalte ham resten, fordi han - som han udtrykker sig - foruden det havde haft tab nok med, det der var sket.
Han nægter for nogen som helst at have udladt sig med, hvad han nu har tilstået. Arrestanten Rytters søster har vel ofte foreholdt ham, at hendes broder havde ladet sig købe til gerningen af ham, og at fremstillede ikke havde betalt ham, hvad han derfor havde lovet, men fremstillede har stedse nægtet sandheden heraf.
Med hensyn til de summer for hvilke fremstillede havde begæret assurance på den omhandlede tid, erkender han rigtigheden af, hvad der i så henseende er anført i den under JJJ fremlagte udskrift, der blev ham foreholdt og tilføjer, at han i erstatning fik udbetalt for bygningerne omtrent 1700 rgdl. og for bohave, inventarium m.m. ikke fuldt 1200 rgdl., hvorhos han forsikrer, at han i virkeligheden led et tab ved ildebranden, da han for at opbygge den nye gård, foruden den erstatningssum han havde erholdt udbetalt endnu anvendte 600 rgdl., han måtte låne.