Boye Bandens medlemmmer, som blev dømt ved Commisionsdomstolens den 21. August 1855.
Peder Nielsen
Peder Nielsen er født 6. juli 1821 i Jordløse Sogn, Svendborg Amt.
Han var ved anholdelsen daglejer i Jordløse. Han var gift og havde 2 børn.
Han blev sigtet for Tyveri.
Peder Nielsen fik den 21. August 1855 følgende dom: 10 års Tugthus.
Se klip fra afhøringerne og Stambogen Horsens Tugthus:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Søndagen den 18. juni 1854.
For retten fremstilledes Peder Nielsen af Jordløse, der i går aftes var bragt her til stede. Efter formaning til sandhed afgiver han følgende forklaring:
I forening med arrestanterne Tønnesen, Steensen (hvem af dem ?) Zacharias Andersen og Ploug har han forøvet tyveri hos en mand ved navn Becker i Fjellebroe. Dette udførtes om natten efter sengetid derved, at der udtoges et vindue gennem hvilket - medens de 3 andre stod udenfor og passede på - Lars Tønnesen og Steensen steg ind - og tilvendte de sig her noget fedt og noget linned, hvilket sidste hængte ude i haven. Komparenten fik såvidt han mindes for sin anpart ikkun et par fruentimmerunderbenklæder, hvilke imidlertid er opslidte.
Endvidere har han deltaget i tyveri hos Rasmus Dynd i Alsted med arrestanterne Ploug og Zacharias Andersen. Også dette udførtes om natten, idet sidstnævnte arrestant steg ind ad et vindue og derfra udrakte et anker brændevin og noget flæsk, hvilket han rakte ud til de to andre, der stod udenfor og tog imod det.
Med arrestanterne Ploug og en person ved navn skomager Lars Hansen i Hillerslev har han deltaget i tyveri hos en mand i Krarup. Også dette udførtes om natten, og steg nærværende arrestant - medens de to andre stod udenfor og passede på - ind igennem et vindue. De tilvendte sig her en del klædningsstykker og et stykke hvergarn. Dette sidste fik komparenten men har senere solgt det. De øvrige genstande medtog de andre. Dette tyveri er forøvet i indeværende år.
Slutteligen vedgår han, at han, der i længere tid har arbejdet som tærsker på Damsbodgård, jævnligen har stjålet noget af den sæd, han udtærskede, idet han om aften, inden han gik bort, hver gang bragte et par skæpper sæd igennem en luge, der gik ind til loen og da senere afhentede det. Han antager, at han således i det hele kan have tilvendt sig 2½ td. sæd af forskellige sorter.
Mandagen den 26. juni 1854.
Derefter mødte forvalter Hansen fra Damsbogave der næst at bemærke, at bemeldte gård ejes af proprietær Hansen på Kjærsgård men bestyres af komparenten forklarer, at det forholder sig rigtigt, at arrestanten Peder Nielsen som tærsker har arbejdet på bemeldte gård, og at der fra laden er sådan en luge ud imod gården som af Peder Nielsen omforklaret. Også har komparenten på den tid savnet sæd, men da han ikke nærmere kan opgive hvor meget, der er borttaget, kan han ikke modsige arrestantens i så henseende afgivne forklaring, og ansætter han det af denne opgivne kvantum til en værdi af 10 rgdl. men frafalder på ejerens vegne krav på erstatning.
Tirsdagen den 3. oktober 1854.
Sagen igen foretaget og arrestanten Peder Nielsen fremstillet.
Efter ny formaning til sandhed afgiver han nu følgende tilståelse:
I forening med arrestanterne Lars Hansen og Peder Hansen Ploug har arrestanten forøvet tyveri på Søbysøgård. Arrestanten var der vel bekendt, da hans kone har tjent der, og han selv ofte har været på stedet. En aften i sidstafvigte efterår samledes de alle 3 efter aftale hos arrestanten Ploug og gik derfra klokken, efter hvad han antager ca. 7. Der er derfra over en mil, og antager han, at de ankom kl. omtrent 9.
De udtog af et åbentstående vindue, der gik ind til smørkammeret en rude med ståltråd, hvorefter nærværende arrestant steg ind i kammeret. Han udrakte derfra til de 2 andre først en tom smørfjerding, hvorimod han ikke erindrer, om han også udrakte en smørske. Derefter udtog han med hænderne smørret af et trug og rakte det ud til de andre, der lagde smørret i fjerdingen og tillige, såvidt han ved i en pose eller klæde, som Ploug havde medbragt, og antager han, at der i det hele var noget over en fjerding smør. De bar det hen til vejen, hvor Ploug havde en trillevogn, på hvilken de kørte det hen til Plougs bolig, hvor de delte smørret. Arrestanten bemærker, at der da de forøvede tyveriet, endnu var lys flere steder på gården.
Med samme arrestanter har arrestanten ligeså sidstafvigte efterår forøvet tyveri på Søllerupgård, hvor han såvel som hans kone har tjent, og hvor han derfor var vel kendt. Dette udførtes, efter hvad han antager kl. henad 10, men han ved ikke, om folkene var oppe eller i seng. Også her blev et vindue eller en rude med tremmer udtaget ind til smørkammeret, hvorigennem Peder Ploug steg ind, og udrakte han derfra 4 potter smør, dog blev smørret af den ene potte udtaget og lagt ned i de trende andre, hvorfor de kun medtog disse og beholdt hver sin. Efter hvad arrestanten antager, var der henved en otting smør i hver af potterne. Den han fik er senere gået i stykker.
På samme sted har arrestanten noget efter det sidstnævnte tyveri var forøvet og ligeså om aftenen henad kl. 11 forøvet tyveri i forening med arrestanten Zacharias Andersen. Ved siden af en dør, der førte ind til kælderen, gravede de et hul i væggen, gennem hvilket de rakte armen ind og åbnede derved døren indvendig fra, hvorefter de begge gik ind i kælderen, hvorfra de udtog så meget flæsk, som de kunne bære. Hvor meget de i det hele fik, ved arrestanten ikke, men han antager, at han som sin andel fik omtrent 3 lispund. De fulgtes ad hen til nærheden af deres hjem, hvorefter de skiltes og gik hver til sit.